
Blidterapi
Det alternative behandlingssystem har altid interesseret og tiltrukket mig. Derfor startede jeg i 2006 på Stanley Rosenberg Instituttet med at tage uddannelsen i Kranio-Sakral Terapi. Jeg kalder min klinik for Blidterapi og det hænger godt sammen med måden jeg behandler på.
Jeg arbejder grundlæggende med Kranio Sakral Terapi – men også en del bindevævsmassage inddrages naturligt i behandlingen. Jeg healer altid når jeg behandler – hvilket jeg blot ser som en ekstra gave oveni. Jeg efteruddanner mig løbende v. Heather Smith og Anni Jørgensen v. KST instituttet i Them. Jeg supplerer også gerne mine behandlinger med øreakupunktur i forbindelse med fx smertelindring.
Jeg har haft min klinik nu i 11 år og mine klienter er fra 0- 85 år.