Gennem tiden har vi hørt om propaganda og indblanding i forskellig udklædning, senest via medierne som”fake news”. Dens arme rækker ind i alle livets faser, bevidst og manipulerende, på topplan og i det små. Måske ved vi ikke engang selv, at vi er deltager! Vi er et såkaldt offer. I 1990-erne introduceredehistorikeren Robert Proctor fra Stanford University begrebet ”agnotologi”. Udtrykket betegner studiet afhandlinger, der bevidst forsøger at skabe forvirring og bedrag. Det er ikke vidensproduktion, men uvidensproduktion. Det er debat for debattens skyld og ikke for at skabe klarhed over problemerne.
Robert Proctor identificerede strategien i forbindelse med undersøgelser af tobaksindustrien, der længe har spredt tvetydig information om sundhedsfaren ved rygning, så det har været svært for forbrugerne at afgøre, hvad der var sandt og falsk. Tobaksindustrien har ikke været bange for at indrømme, at tobak er skadeligt, men heller ikke det modsatte, og resultatet bliver komplet forvirring. Men det er ikke kun virksomheder, der benytter sig af forvirring som strategi; det er også blevet et politisk kneb. Et godteksempel på dét så man, da der blev sået tvivl om Barack Obamas nationalitet i 2011 af ”The Birther Movement”.
Det er en bekymrende udvikling, at den kritiske sans forsvinder og gør brugerne til bytte for større, mere magtfulde interesser. Medierne er et godt eksempel, læserne ved ikke altid, hvad der ligger bag ”den godehistorie. Politikerne vedtager regler og love, som udadtil er spiselige for befolkningen, men indadtil er vi ofte uvidende om de bagved liggende strategier, dog vil vi gerne tro, at det der serveres for os er godt eller i orden. Medicinalindustrien og dens forskningsresultater, skal ofte tilpasses aftagerne, virksomhederne af industriens produkter og få salget til at stige. Som deltager i et møde kan vi opleve, at et efterfølgende referat er vendt helt på hovedet, fordi det skal passe ind i et magtspil, hvor viden bevidst eller manipulerende bliver brugt imod os. Momenter, der skaber forvirring blandt (for)brugerne, der ofte med livet som indsats, hives frem og tilbage i opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert.
Den ægte debat er i fare for at forsvinde – eller har det altid været sådan siden Arilds tid? Vi må appellere til vores egen sunde fornuft og henad vejen lære ”at tage det med et gran salt”. Det kan være svært – vi kender lidt til det i LNS i f.t. autoriteterne – et skridt frem og to tilbage for at tækkes uforklarlige, gældende opfattelser, regler og love.